Behandler rum


Shenmen styrker hjertet (blod og yin),
beroliger Shen og er god mod stress



Cupping anvendes bla. mod rygsmerter














Behandling:

Det kan variere fra person til person men ca. en måned = 5 behandlinger.

Hvad er plantar fascitis?
Plantar fascitisZoom
På undersiden af foden har vi en seneplade. Den kaldes plantarfascien. Den har udspring fra forkanten af hælbenet og spreder sig i vifteform frem til tæerne. Plantar fascitis er en tilstand, hvor plantarfasciens fæste til hælbenet er overbelastet.
Hvilke symptomer giver en plantar fascitis?
Det vigtigste symptom er smerter under hælen ved belastning. Smerten udløses, når du træder ned på foden. Smerterne er i begyndelsen kun til stede ved belastning, men kan efterhånden også være til stede i hvile. Af og til stråler smerterne fremad i foden, og den kan omfatte det meste af fodens underside.
Smerterne er ofte værst tidligt på dagen, og når du starter med at belaste foden efter hvile. Når foden er blevet lidt opvarmet, kan smerten aftage. Ved store belastninger vil smerten øges igen. Hvis smerterne også er til stede i hvile, er det typisk, at generne er værst om aftenen efter en dags belastning. Smerterne kan hos nogle personer lindres ved, at de går på tæer.
Røntgen kan til tider vise en såkaldt hælspore ved fæstet på hælbenet.
Hvad er årsagerne?
De allerfleste tilfælde skyldes overbelastning af plantarfasciens fæste i hælbenet.
Dette sker først og fremmest ved meget gang eller løb på hårdt underlag, og i idræt som indebærer mange hop. Personer, der er overvægtige, er mere udsat. Hvis du har afvigende fodstilling som for eksempel hulfod eller platfod, vil du være specielt disponeret for udvikling af plantarfascitis
Ved nogle rheumatiske sygdomme som Reiters sygdom eller Bechterevs sygdom kan sygdommen opstå som dobbeltsidig plantarfascitis.

 

 

Om Hælspore (fasciitis plantaris)
Både inflammation af hulfodssenen og en egentlig kalkdannelse hvor hulfodssenen fæster på hælknoglen kaldes "hælspore". Der er ofte en sammenhæng mellem opståen af hælspore og belastning af Achillessenen.
Symptomer: Smerter ved almindelig gang. Specielt ved hård belastning når du sætter af. Tryk på hulfodssenehæftet medfører smerte (foran på hælbenet). Ofte fremkommer smerterne om morgenen eller efter foden ikke har været i brug i længere tid - eks. efter at have arbejdet siddene i flere timer.
Overbelastningen kan også give udtryk i Achillessenen. Der kan opstå smerter i hæltrædepuden som følgevirkning.
Årsag: Gentagen overbelastning i form af løb og afsæt. Ofte opstår tilstanden som følge af sportudøvelse, der involverer løb eller barfodsaktviteter. Tilstanden opstår også i forbindelse med stående arbejde. Overvægt kan være en faktor.


Anatomi: Lægmusklen (gastrocnemius) består af to muskelhoveder samlet i eet senebånd, der fortsætter i Achillessenen. På forkanten af Achillessenen hæfter lægmusklen soleus. Lægmusklerne fæster via Achillessenen bagpå hælknoglen.

 Achillessenen

Hulfodssenen (aponeurosis plantaris) udgår fra hælknoglen og fæster på alle tæer. Den er en funktionel forlængelse af Achillessenen.
Om hælspore
Inflamationen kan opstå flere steder i hulfodssenen. Over længere tid kan der opstå kalkdannelse ved fæstet hvor hufodssenen fæster på hælknoglen (se ovenfor). På røntgenbilleder fremstår kalkdannelsen som en "spore" på hælen - deraf "hælspore". Det er dog ikke forkalkningen i sig selv, der forårsager smerterne.
Følgevirkninger: Overkompensation i skridtafviklingen kan medføre smerter i knæ og hofter. Ved flere måneders forløb kan følgevirkningerne forværres.

 

 

Hvad er Haglunds hæl?
Ankel - set bagfraZoom
Haglunds hæl er en knogleudvækst ved akillessenefæstet på hælen, oftest lidt på ydersiden af hælen. Knogleudvæksten kaldes også en hælspore. På ydersiden af knogleudvæksten er der sig ofte en betændt slimsæk (bursit).
Tilstanden skyldes som regel langvarig kronisk irritation omkring fæstet af hælsenen, hvilket blandt andet fører til betændelse i slimsækken. Denne irritation kan føre til en reaktion i hælbenet (calcaneus) med nydannelse af brusk- og knoglevæv mellem senen og hælbenet. Der dannes en knogleudvækst, som normalt ligger delvis på ydersiden af senefæstet. Tryk og irritation mod dette område fra for små sko vil yderligere forværre lidelsen, og der kan dannes en større knogleudvækst, en såkaldt eksostose.
Tilstanden er almindeligst blandt børn i alderen 6-12 år, men den forekommer også med øget hyppighed blandt idrætsudøvere.
Hvordan stilles diagnosen?
Det er normalt let at stille diagnosen. Den forekommer ofte hos en person, som gennem længere tid har haft irritation i hælen. Der kan være smerter, hævelse og nogle gange rødme i huden. Når man føler på hælen, kan man mærke, at der er kommet en hård udvækst bagtil og på ydersiden af hælen. Røntgen bekræfter, at det er en knogleudvækst.